BRANDS
Her kan du læse eller genlæse vores tidligere nyhedsbreve.
EXUVIANCE – Unik hudpleje til unikke behov
EXUVIANCE – Unik hudpleje til unikke behov
I dette nyhedsbrev vil vi fortælle dig lidt om Exuviance og vores ‘retinol radiance behandling’ fra Exuviance.
// Historie Exuviance er et hudplejebrand udviklet af to forskere i USA. Virksomheden bag Exuviance blev grundlagt i 1988 af Dr. Eugene Van Scott, der er dermatolog, og Dr. Ruey Yu, farmakolog med dermatologi som speciale.
Produkterne og behandlingerne fra Exuviance er udviklet for at fremme hudens naturlige eksfolieringsproces og forbedre dens naturlige funktioner. Der ligger mere end 50 års forskning og klinisk erfaring bag udviklingen af produkterne og forskningsindsatsen hos Exuviance er stadig helt på forkant med udviklingen.
Exuviance kan bruges til at forebygge og minimerer tørhed, alderstegn, pigmentpletter, acne og fedtet hud.
Produkterne holder din hud glat og smidig med en naturlig glød.
// Exuviance radiance retinol peelMåske har du hørt eller læst om retinol behandlinger. Det bliver ofte nævnt af eksperter inden for hudpleje, både i magasiner og på de sociale medier, da det er en meget effektiv behandling, som giver dig et hurtigt resultat.
Retinol behandlingen er til dig, der ønsker en behandling med en højeffektiv, retinolbaseret peeling.
Retinol er en type A-vitamin, som virker eksfolierende, stimulerer dannelsen af nye hudceller, forbedrer hudens struktur, minimerer rynker og udglatter hudtonen. Retinol er desuden velegnet til hud, som er tilbøjelig til at udvikle acne og fedtet hud. Peelingen påføres på klinikken og vaskes af derhjemme efter din behandlers anvisning.
Efter ca. 2-3 dage kan der opstå en let afskalning, som kan vare ca. en dags tid, alt efter hudtype.
Inden for en uge er huden dog helt restitueret med fornyet spændstighed, smidighed og ny smuk glød.
De unikke sammensætninger betyder, at Radiance Retinol behandlingen har maksimal effekt uden at irritere huden.
Exuviance retinolpeeling passer til alle hudtyper, som har behov for fornyelse.
// Den rette hudpleje til dig?
Ja, hvad er egentlig den rette hudpleje til dig og hvordan finder man lige ud af det?
Den rette vej til god hudpleje, kan godt være lang og snørklet, hvilket den ikke behøver at være. En gratis hudanalyse i vores klinik, hjælper dig med at finde den rette hudpleje, som tager udgangspunkt i din hud og dine behov.
Exuviance har hudpleje til alle hudtyper og behov hvilket netop også er en af grundene til at vi har valgt Exuviance som vores primære hudpleje brand.
Exuviance har en overskuelig pris og produkterne er super effektive.
Vi kan som klinik, stå inde for ingredienserne i produkterne, som vi ved, er nøje udvalgt af specialisterne bag.
Med produkterne fra Exuviance får du synlig hudplejeresultater som ikke skuffer.
Book en tid til en af vores ansigtsbehandlinger, så giver vi dig 10% på alle Exuviance hudpleje produkter i August måned. Når du booker din tid, skal du blot skrive ‘nyhed10’ i notatfeltet.
Husk at du altid er velkommen i klinikken til en gratis hudanalyse, vi har åbent alle hverdage fra 10.00-16.00.
Der er gratis parkering lige uden for døren eller i vores baggård.
De bedste hilsner fra // ÆSTETIK OXHOLM
Udgivet 28/7 – 2023
SOL, SOMMER & SOLCREME
I dette nyhedsbrev ønsker vi at sætte fokus på solbeskyttelse.
Sommerferien nærmer sig og det er nu især vigtigt, at du har de rette solprodukter og den rette pleje til din hud. Men vigtigst er, at du husker at bruge dem og brug nu rigeligt.
Da solbeskyttelse er en af de vigtigste dele af hudplejen, vil vi gerne give dig en rabat på 10% på alt solfaktor i ÆSTETIK OXHOLM hele Juni måned, så du kan blive klar til sommeren.
//Brug solbeskyttelsen korrekt.
Brug altid solcreme på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj. Du opnår det bedste resultat ved at smøre solcreme på ca. 20 min. før du går ud i solen… så undgår du også, at det sætter sig på tøjet.
Husk at påføre solcremen hyppigt, så du hele tiden er beskyttet. Det er især vigtigt at påføre et nyt lag, hvis du har svedt, været i vandet eller tørret dig.
Det er vigtigt, at du bruger rigeligt med solcreme ved hver påsmøring – én krop = én håndfuld.
Bruger du for lidt, vil du ikke være godt nok beskyttet!
//Holdbarhed på solbeskyttelse
Solcreme har typisk en holdbarhed på 12 mdr. efter åbning, hvis den er blevet korrekt opbevaret. Hvis din solcreme bliver udsat for direkte sol eller høj varme, vil den miste sin virkning hurtigere.
I ÆSTETIK OXHOLM anbefaler vi, at du køber nye solprodukter hver sommer, så du ved, at du får den fulde beskyttelse af dine produkter.
// UVA og UVB-stråler Når vi taler om solbeskyttelse, kan vi ikke undgå at tale om UVA og UVB-stråler.
UVA-stråler er stråler fra solen som passerer gennem skyer, glas og hudens øverste lag. UVA-strålerne kan ikke mærkes, men de er alligevel skadelige for huden, det er faktisk dem, der nedbryder hudens celler og derved ælder huden.
UVB-stråler er de stråler, vi mærker, der brænder når vi opholder os i solen. UVB-stråler giver huden den brune farve, men er også de stråler der kan give forbrændinger og hudkræft. Det er derfor vigtigt at beskytte huden mod UVB-stråler.
Derfor er det altid vigtig at vælge en bredspektret solcreme, som både beskytter imod UVA og UVB stråler.
// Aftersun
Brugen af aftersun er en vigtig del af din solplejerutine.
En god aftersun giver ikke kun fugt til huden, den giver også næring og går samtidig ind og beroliger og reparerer huden efter en dag i solen.
I ÆSTETIK OXHOLM har vi solprodukter som passer til alle hudtyper, alder og behov.
Men vigtigst af alt: Husk at bruge solbeskyttelsen, den virker nemlig ikke i tasken!
Kig forbi klinikken hvis du har spørgsmål eller mangler produkter.
Vi er altid klar til at vejlede og hjælpe dig, så du får den bedste solbeskyttelse og pleje til din sommerferie.
Rigtig god sommer fra // ÆSTETIK OXHOLM
Udgivet 20/6 – 2023