HÁV STUDIO
CUPPING
Cupping er en traditionel behandlingsform med fokus på spændinger, cirkulation og velvære, hvor små cupper skaber et vakuum mod huden. Hvor almindelig massage primært arbejder med tryk og bevægelser hen over kroppen, arbejder cupping med at løfte huden og det underliggende væv. Det giver en anderledes og mere dybdegående behandling, som mange oplever som effektiv ved spændte og belastede områder.
Hos Háv Studio tilpasses behandlingen til dig og det område, du ønsker fokus på. Du kan vælge mellem en kortere eller længere cupping behandling alt efter behov.
Cupping kan være noget for dig, hvis du ønsker:
Fokus på spændinger og ømme områder
At arbejde med et bestemt område af kroppen
En behandling med fokus på cirkulation
En anderledes og dybdegående kropsbehandling
En stund med ro og fokus på kroppen
Mærker efter cupping
Cupping efterlader ofte midlertidige mærker på huden. De kan minde om blå mærker eller sugemærker og varierer i farve og intensitet fra person til person.
Mærkerne er som udgangspunkt ufarlige og forsvinder typisk gradvist i løbet af ca. 1½–2 uger, men de kan i enkelte tilfælde vare længere. Der kan ikke gives garanti for, at mærkerne altid forsvinder, da sjældne tilfælde af mere vedvarende misfarvning er beskrevet.
Da huden kan være mere følsom efter behandlingen, anbefales det at undgå direkte sol på områderne, mens mærkerne er synlige.
// 425 DKK
CUPPING RELEASE
30 MIN
Målrettet cupping til spændte områder
En kortere cuppingbehandling til dig, der ønsker fokus på et bestemt område af kroppen.
Behandlingen har primært fokus på stationær cupping, hvor cupperne placeres på det udvalgte område og får lov til at arbejde i ro. Behandlingen tilpasses dig og det område, hvor du oplever spændinger eller ønsker ekstra opmærksomhed.
30 MIN. MÅLRETTET CUPPING
PRIMÆRT STATIONÆR CUPPING
FOKUS PÅ ET UDVALGT OMRÅDE
// 650 DKK
CUPPING SIGNATUR
75 MIN
En længere cupping oplevelse med tid til at arbejde i dybden
En længere cuppingbehandling til dig, der ønsker mere tid til kroppen og mulighed for at arbejde med et større område eller kombinere to fokusområder.
Vi begynder med moving cupping, hvor silikonecupperne bevæges hen over huden for at varme området op og stimulere cirkulationen. Herefter placeres de stationære cupper på de relevante områder, hvor de får lov til at arbejde i ro.
Den længere behandling giver mere tid til både forberedelse og selve cuppingbehandlingen og tilpasses dig og det, din krop har brug for på dagen.
MOVING CUPPING SOM FORBEREDELSE
STATIONÆR CUPPING
MULIGHED FOR STØRRE OMRÅDE ELLER TO FOKUSOMRÅDER
MUGLIGHED FOR ÆTERISK OLIE
75 MIN. TILPASSET BEHANDLING
HVAD ER CUPPING?
Cupping er en behandlingsform, hvor cupper placeres på huden og skaber et vakuum. Suget løfter huden og det underliggende væv.
HVAD ER FORSKELLEN PÅ MOVING CUPPING OG STATIONÆR CUPPING?
Ved moving cupping bevæges silikone cupper hen over huden med olie under, mens stationær cupping betyder, at cupperne placeres på udvalgte områder og bliver siddende i en rum tid.
Moving cupping bruges blandt andet til at varme området op og stimulere blodcirkulationen, inden de stationære cupper sættes på.
HVAD ER FORSKELLEN PÅ KORT OG LANG CUPPING?
Den korte behandling har primært fokus på stationær cupping på et mindre område.
Den lange behandling begynder med moving cupping og giver mulighed for at arbejde mere grundigt med et større område eller med flere fokusområder.
GØR CUPPING ONDT?
Cupping må gerne kunne mærkes, men behandlingen skal ikke være unødigt smertefuld. Suget tilpasses undervejs, så behandlingen føles intens uden at være ubehagelig. Oftest letter den ”strammende” fornemmelse efter ca. 30 sekunder. Cupperne kan altid fjernes, hvis det ikke føles tåleligt.
FOREGÅR CUPPING MED ILD?
Nej – ikke hos Háv Studio. Der findes traditionelle former for cupping, hvor ild bruges til at skabe vakuum i kopperne. Jeg arbejder derimod med moderne vakuumcupping, hvor vakuummet skabes mekanisk med en lille pumpe. Det gør behandlingen enkel, kontrollerbar og uden brug af ild.
Hvis du har behov for egentlig behandling af psykisk sygdom eller alvorlige psykiske problemer, skal du kontakte egen læge eller en relevant autoriseret fagperson.
HVOR LÆNGE VARER MÆRKERNE EFTER CUPPING?
Mærkerne forsvinder gradvist og vil typisk være væk efter omkring 1½–2 uger. Det varierer dog fra person til person, og nogle kan opleve, at mærkerne varer længere.
ER MÆRKERNE EFTER CUPPING FARLIGE?
De mærker, der opstår efter stationær cupping, er en forventelig reaktion på vakuummet og kan minde om blå/røde mærker eller sugemærker. De er som udgangspunkt ufarlige og forsvinder af sig selv. Ved usædvanlige eller vedvarende hudforandringer bør du kontakte læge.
MÅ JEG FÅ SOL EFTER CUPPING?
Det anbefales at undgå direkte sol på de behandlede områder, mens mærkerne er synlige, da huden kan være mere følsom efter behandlingen.
HVEM BØR IKKE FÅ CUPPING?
Cupping anbefales ikke ved:
- graviditet i 1. trimester
- feber eller aktiv infektion
- behandling med blodfortyndende medicin
- åreknuder i det område, der ønskes behandlet
- åbne sår eller irriteret hud i behandlingsområdet
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt cupping er relevant for dig, er du altid velkommen til at kontakte Háv Studio inden booking.
HVILKE FORDELE HAR CUPPING?
Cupping kan blandt andet bidrage til muskelafspænding, øget blodcirkulation og stimulering af lymfesystemet. Vakuummet løfter huden og det underliggende væv, hvilket giver en anderledes påvirkning af området end traditionel massage.
HØJ KUNDETILFREDSHED
“KÆMPE ANBEFALING, PRØV DET!”
Fantastisk behandling (Japansk Lifting)
Jeg havde en virkelig skøn oplevelse hos Christina og gik derfra med en følelse af både velvære og forkælelse.
Fra det øjeblik jeg kom, følte jeg mig i trygge hænder.
Christina er utrolig professionel, nærværende og meget dygtig til det, hun laver.
Inden behandlingen tog hun sig tid til at gennemgå alle trinene, så jeg følte mig godt informeret og helt tryg.
Selve behandlingen foregik i rolige omgivelser og i stilhed, hvilket gjorde det nemt at slappe helt af og nyde oplevelsen. Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger.
Jeg glæder mig allerede til mit næste besøg!
“JEG KAN VARMT ANBEFALE EN BEHANDLING HOS HAV STUDIO”
Jeg havde nogle ømme punkter i ryggen, som hun ramte virkelig præcist, uden at jeg behøvede at forklare ret meget på forhånd.
Man kunne tydeligt mærke, at hun vidste, hvad hun lavede, og hun var samtidig rigtig god til at forklare undervejs.
En virkelig god og professionel oplevelse – jeg kommer helt sikkert igen
“FEM STJERNER”
Jeg har haft en rigtig god oplevelse med behandlingen.
Jeg opsøgte klinikken på grund af smerter i lænden efter en prolaps samt spændinger i nakke og skuldre efter en hjernerystelse.
Jeg fik cupping som en del af behandlingen, og allerede efter de første behandlinger kunne jeg mærke en tydelig forskel.
Mine lændesmerter blev markant mindre, og spændingerne i nakke og skuldre blev løsnet, så jeg fik bedre bevægelighed og mindre ubehag i hverdagen.
Jeg følte mig mødt med stor faglighed, omsorg og grundighed, og behandlingen blev tilpasset mine behov.
Jeg kan varmt anbefale stedet til andre, der døjer med muskelspændinger eller smerter. Det har været en rigtig positiv oplevelse, og jeg kommer helt sikkert igen.
Mit navn er Christina. Jeg er gift og har 2 børn på 4 og 6 år.
Jeg er uddannet socialrådgiver og har i mange år arbejdet med mennesker i sårbare og komplekse livssituationer. Derudover er jeg uddannet efterfødselsvejleder samt certificeret i cupping-massage og japansk lifting.
For mig blev det tydeligt i 2023, at noget i mit liv måtte ændres. Ikke som et brat stop — men som begyndelsen på en længere proces, hvor jeg måtte finde en anden måde at leve- og arbejde på. Med mere ro. Mere restitution. Og mere plads til at være menneske.
